8 perspektiver på dybt indre arbejde 

–
Vejen til personlig og professionel vækst

Vi tror - i tråd med mange visdomstraditioner - at tre grundlæggende principper kan guide os på vores rejse mod et klogt liv, et godt liv: kærlighed, sandhed og nærvær.

Kærlighed ønsker det bedste for det eller den, der bliver elsket: at beskytte det, at fremme dets blomstring og vækst. Kærlighed kan forstås som ønsket om at gøre tingene hele. Kærlighed er modgiften til entropi, lidelse, fragmentering, ensomhed, død og fortvivlelse. Kærlighed betyder mod, den lader os blive modige i ordets sande betydning (mod fra fransk "cœur", der betyder "hjerte") ved at turde åbne op for nuet og vise verden, hvem vi er.

Sandhed kan betragtes som kærlighedens følgesvend i livet[2]  - Det, der er sandt, er virkeligt, og det, der er virkeligt, giver os ontologisk sikkerhed. Det er noget, vi kan stole på, noget vi kan have tillid til, på trods af at der altid vil være ting, vi aldrig vil vide. Men sandheden kan ikke gives til os af nogen anden, vi er nødt til at opdage den selv. Med Jiddu Krishnamurtis ord er "sandheden et land uden stier". Ingen præst, dogme, institution, abstrakt idé, filosofisk eller psykologisk koncept kan afsløre sandheden for os. Det er gennem spejlet af forholdet til livet, at vi kan begynde at føle, hvad sandhed betyder for os. Det kræver af os, at vi er åbne og nærværende i øjeblikket, hvilket bringer os til næste punkt.   

Tilstedeværelse er den nærende jord, hvorfra kærligheden kan mærkes mere, og hvorfra den kan vokse, og hvor sandheden findes. Nærvær er vores evne til bare at være, læne os helt ind i nuet, lade livet strømme gennem os og dermed blive forandret af det (det er den højre hjernehalvdels domæne, jf. artikel 5 i denne serie). Det kræver en dyb ydmyghed fra os, hvor vi lægger alt det til side, som vi tror, vi ved om os selv (vores selvhistorier) og om resten af verden (vores fordomme og meninger om virkeligheden), for at se verden igen med en begynders øjne. I den forstand er sandhed ikke et stykke viden, der kan erhverves for evigt, og kærlighed er ikke en kvalitet, der kan produceres kunstigt, men begge dele kan kun opleves og mærkes, når vi igen og igen centrerer os i det nuværende øjeblik. Så kan vi, fuldt til stede, vågne op til det, der er sandt og kært for os. 

Derfor mener vi, at den menneskelige rejse er at "perfektionere vores kærlighed" (Jack Kornfield) og lære, hvad der er sandt om livet gennem helhjertet nærvær. Og dermed at træde ind i vores ansvar, dvs. vores response-ability: vores evne til at reagere. 

Som individer og som ledere bliver vores spørgsmål følgende:

• Hvordan kan jeg bringe min personlige gave, min måde at elske på, til verden?
• På hvilke måder har jeg brug for at vokse og udvikle mig for bedst muligt at tjene det, jeg elsker, så jeg kan blive mere responsiv (i stand til at reagere) og omsorgsfuld over for verdens udfordringer og vidundere?