8 perspektiver på dybt indre arbejde –
Vejen til personlig og professionel vækst
Vejen til personlig og professionel vækst
Del 6 af 8: Øget psykologisk fleksibilitet, også med psykedelika?
9. november 2022
Dette er sjette del af en serie i otte dele om dybt indre arbejde på Evolute Institute. For de andre dele, tjek ud:
- Artikel 1: Forøgelse af vores indre frihed
- Artikel 2: At bevæge sig ind i højere tankesæt
- Artikel 3: Fra frakobling til gentilkobling og håndtering af traumer
- Artikel 4: Helbredelse af psykologiske sår og sorgarbejde
- Artikel 5: At overvinde kulturelle betingelser
- Artikel 6: Forøgelse af psykologisk fleksibilitet
- Artikel 7: Fremme af integration gennem og ud over psykedelisk arbejde
- Artikel 8: At tilegne sig visdom til et godt liv
De tre slags selv
I denne artikel vil vi se på dybt indre arbejde ud fra perspektivet om at øge den psykologiske fleksibilitet.
Steven Hayes, ph.d., intellektuel fadder til den såkaldte tredje bølge af kognitiv adfærdsterapi (CBT), har skrevet meget om CBT's evne til at øge psykologisk fleksibilitet som en del af det, der er nødvendigt, når man engagerer sig i terapeutiske og coachende processer.[1]
Psykologisk fleksibilitet er et nøglebegreb i den mest avancerede form for CBT såvel som for personlig udvikling generelt, men hvad er det egentlig?
Kort sagt er psykologisk fleksibilitet evnen til at føle og tænke med åbenhed, til frivilligt og bevidst at være opmærksom på din oplevelse af det nuværende øjeblik. Det giver dig mulighed for at bevæge dit liv i retninger, der er vigtige for dig - hovedsageligt ved at opbygge vaner, der giver dig mulighed for at leve livet i overensstemmelse med dine værdier og forhåbninger. Desuden handler psykologisk fleksibilitet om at lære ikke at vende sig væk fra det, der er smertefuldt, men at vende sig mod sin lidelse, hvilket skaber grundlaget for at leve et liv fuld af mening og formål.
For at forstå psykologisk fleksibilitet er det værdifuldt at forstå, hvad Steven Hayes kalder de tre forskellige "slags" selv:
Det konceptualiserede selv - selv som indhold
Det oplevelsesmæssige selv - selv som proces - og
- Det perspektivtagende selv - selvet som kontekst.
Det konceptualiserede selv - selv som indhold
Det første selv, det konceptualiserede selv (self-as-content), er selvets historie om evaluerede præferencer, historie, egenskaber og attributter, som siges at definere en selv, især i sammenligning med andre. Det repræsenterer historien om, hvem du tror, du er, og hvem andre er i forhold til dig. I mange spirituelle skoler kaldes det for "egoet". Eksempler kunne være "Jeg er en god chauffør", "Jeg er ikke en social person", "Jeg er venlig og generøs", eller "Jeg er den fødte leder". Problemet er ikke tilstedeværelsen af en selvhistorie, for vi har alle en og har endda brug for en for at individualisere. Problemet er, når vi smelter sammen med og identificerer os med denne løbende historiefortælling til et punkt, hvor det meste af vores livsenergi går med at overvåge og forsvare denne historie, eller når historien begrænser os og kolliderer med virkeligheden. Vi ender med at fokusere for meget på at overvåge, om vi lever op til vores egen historie, og om andre tror på den. Et så intenst fokus på og forsvar af vores fikserede selvhistorie forårsager det meste af vores unødvendige lidelse, og det kan endda føre til psykiske problemer.
Foto af Nong V på Unsplash.
Det oplevelsesmæssige selv - selv som proces
Det andet selv, det oplevelsesmæssige selv (selv som proces), repræsenterer din bevidsthed om din nuværende oplevelse. Den er en løbende proces med involvering, af bearbejdning og deling af oplevelser fra øjeblik til øjeblik. Eksempler kunne være "Jeg ser den røde bil foran mig", "Jeg er ked af det", "Jeg tænker på min far, og hvordan han altid tog mig med til sportskampe".
Tdet perspektivtagende selv - selvet som kontekst.
Det tredje selv, det perspektivtagende selv (selv som kontekst), er det verbale "jeg/her/nu"-perspektiv eller synspunkt, hvorfra observationer foretages. Det kunne være et udsagn som "Der er en del i mig, der synes, at jeg ikke er god nok". Det er også udgangspunktet for ægte tilstands- og procesbevidsthed, som kunne afspejles i udsagn som "Jeg oplever mig selv som nedtrykt ofte", "Jeg har tilbagevendende tanker og følelser af ikke at være god nok på det seneste" eller "Jeg spekulerer på, om jeg skal sige dette job op, da den kultur, der leves der, ikke længere svarer til mine værdier". Man kan sige, at det perspektivtagende selv er det mest relevante selv i forståelsen af psykologisk fleksibilitet.
At se med nye øjne
"Den virkelige opdagelsesrejse består ikke i at søge nye landskaber, men i at have nye øjne"
- Marcel Proust
Foto af v2osk på Unsplash.
Et af de vigtigste principper i vores arbejde på Evolute Institute er, at du gennem oplevelsen af ændrede bevidsthedstilstande (ASC), f.eks. gennem særlige former for åndedrætsarbejde, meditation eller psykedelisk arbejde, får mulighed for at træde ud af dit almindelige "perspektivtagende selv" (dit sædvanlige "selv-som-kontekst") og se dig selv og verden omkring dig med nye øjne. Det giver en unik mulighed for at åbne nye veje til aktivt at håndtere det, der skal bearbejdes (f.eks. hidtil ubevidst, energetisk ladet materiale), og til at opdatere de historier, du har om dig selv. Når du "vender tilbage" fra den ændrede tilstand, har du måske en fornyet eller udvidet selvfølelse med en anden opfattelse af, hvem du tror, du er. Ændrede bevidsthedstilstande kan - hvis de bruges bevidst og i passende omgivelser - være med til at styrke eller udvide vores perspektivtagende selv. I nogle tilfælde kan det endda hjælpe os med at opleve os selv mere som konteksten for vores egen oplevelse (dette svarer til den konstruktionsbevidsthed, som vi har adgang til i det systemisk-autonome mindset i Martin Permantiers mindset-model, som er beskrevet i Artikel 2 af denne serie i 8 dele).
Desuden kan en dybtgående oplevelse i ændrede bevidsthedstilstande, som f.eks. med psilocybintrøfler, løsne det stramme greb om negative eller begrænsende selvhistorier, som vi tror er sande om os selv. I mere tekniske termer bliver identifikationer med et konceptualiseret selv (selvet som et bestemt indhold eller historie, f.eks. i ekstreme tilfælde selvoverbevisninger som "Jeg er en taber" eller "Jeg er den største") flydende, og rummet for nye fortællinger og en ny selvforståelse kan åbne op. Dette sker delvist, men ikke udelukkende, gennem en bevægelse fra det konceptualiserede selv mod det oplevende selv (selv som proces), en sanselig proces, der udfolder sig fra øjeblik til øjeblik, forankret i den kropslige højre hjernehalvdel (se artikel 5 i denne serie med fokus på "at overvinde kulturelle betingelser"). I stedet for at forlade os på en fast idé om, hvem vi tror, vi er (top-down information), lader vi os selv være fuldt til stede i øjeblikket. Det giver os mulighed for at modtage ny information (nedefra og op) og dermed væve en ny, mere livsbekræftende selvfortælling. Din psykologiske fleksibilitet udvides.
Ind med den kinesiske Hexaflex
Den seneste udgave af Steven Hayes' berømte hexaflex-model[2] - den "kinesiske hexaflex" (se fig. 1) - giver os et andet perspektiv på det dybe indre arbejde, vi fremmer. Man kan sige, at vores arbejde hjælper folk med at bevæge sig
- fra rigid opmærksomhed på fortid og fremtid til at være i nuet: vi kan rette vores opmærksomhed på en bevidst måde i stedet for af ren vane eller ved at være optaget af fortiden/nutiden, og lægge mærke til, hvad der er til stede her og nu, inden i os og udenfor.
- fra undgåelse til accept: vi tillader os selv at føle, selv når følelserne er smertefulde eller skaber en følelse af sårbarhed.
- fra fusion til defusionI stedet for at identificere og bogstaveligt talt smelte sammen med vores sinds snak (f.eks. tanker), ser vi vores tanker og adfærd med tilstrækkelig afstand (defusion), så vi bevidst og overlagt kan vælge, hvordan vi vil leve vores liv.
- fra konceptuelt selv til oplevende selv: vi bemærker den historie, vi har konstrueret om os selv, får perspektiv på den og genvinder bevidstheden om, hvad livet ønsker af os i det nuværende øjeblik.
- fra uklare værdier til valgte værdier: vi lærer at vælge de kvaliteter ved at være og gøre, som vi ønsker at udvikle os i retning af på et personligt og ledelsesmæssigt plan.
- fra ineffektiv og fejlagtig handling til engageret handling: Som mennesker og ledere kan vi skabe vaner, der er i overensstemmelse med vores kerneværdier.
Billede: Journal of Contextual Behavioral Science (tidsskrift for kontekstuel adfærdsvidenskab) [2].
Vejen til at øge vores bevidsthed (perspektivtagende selv) er en vej til at opbygge vores observations- eller vidnekapacitet for vores egne (og andres) interne processer. I ACT kaldes dette "defusion", man kunne også sige disidentifikation fra det konceptualiserede selv, eller som visdomstraditionerne siger: at blive bevidst eller - når det krydser en bestemt tærskel - "vågne op". Som visdomslærer Thomas Hübl[3] påpeger: En bevidst proces holdes i rum. Vi skaber rum omkring og dermed bevidsthed om en følelse, et tankemønster/overbevisning eller et somatisk mønster, og hjælper dermed med at opløse/smelte det.
Hvor psykologisk fleksibel er du?
Nogle gange har vi en tendens til at tro, at disse tilsyneladende abstrakte begreber fra psykologisk forskning ikke er så relevante for livet for "funktionelle" mennesker, der arbejder i eller leder organisationer. Men når det gælder psykologisk fleksibilitet, er det klart, at de fleste af os har plads til forbedringer i retning af mindre rigiditet og mere fleksibilitet i de forskellige fleksibilitetsprocesser eller -dimensioner.
Her er et par spørgsmål, du kan stille dig selv for at tjekke, om du kan øge din psykologiske fleksibilitet:
- Er du ude af stand til eller uvillig til at ændre din adfærd, som tydeligvis skaber problemer i dit liv?
- Har du en tendens til at undgå smertefulde situationer i stedet for at håndtere dem?
- Bliver du ofte fanget i tanker om "hvad der var" eller "hvad der kunne være"?
- Er du ofte i dit liv blevet ved med at holde fast i en idé, en mening eller en adfærd, selvom en dybere del af dig ikke rigtig troede på det (længere)?
- Hvor svært ville det være for dig at give slip på din foretrukne historie, som du fortæller om dig selv?
- Drukner du nogle gange i / lader dig rive med af en stærk følelse (f.eks. vrede, tristhed) og glemmer alt andet?
De fleste mennesker vil sandsynligvis svare "ja", "nogle gange" eller "svært" til et eller flere af disse spørgsmål. Psykologisk fleksibilitet hjælper os med at håndtere vores til tider udfordrende menneskelige natur og erfaring, så det er værd at skabe plads og tid til at kunne arbejde med det.
Kan psykedelika hjælpe med at forbedre psykologisk fleksibilitet?
Psykedeliske stoffer har vist sig at være lovende til at øge den psykologiske fleksibilitet. Disse stoffer, såsom psilocybinsvampe eller LSD, har potentiale til at opløse stive tankemønstre og åbne op for nye perspektiver. Ved at modulere serotoninreceptorer i hjernen kan psykedeliske stoffer fremkalde en dybtgående ændret bevidsthedstilstand, der fremmer introspektion og selvrefleksion. Denne ændrede tilstand fører ofte til, at ego-grænserne løsnes, så den enkelte kan udforske sine tanker, følelser og overbevisninger med større klarhed og objektivitet. Den øgede følelse af forbundethed, der opleves under en psykedelisk tur, kan også fremme empati og medfølelse og dermed en større forståelse af andre. Desuden kan psykedelika gøre det lettere at genbesøge og bearbejde tidligere traumer eller uløste psykologiske problemer, hvilket giver mulighed for følelsesmæssig helbredelse og personlig vækst. Så det er ikke for langt ude at sige, at psykedelika gennem deres unikke farmakologiske virkninger (f.eks. den forbedrede neuroplasticitet i hjernen) kan støtte individer i at kultivere psykologisk fleksibilitet og omfavne transformativ forandring.
Psykedeliske oplevelser kan give mennesker dyb indsigt i deres tankers og følelsers forgængelige og subjektive natur og dermed gøre det lettere at opdyrke accept og åbenhed. Kombinationen af ACT-principperne, som de er beskrevet i denne artikel, og psykedelisk assisterede retræteoplevelser har potentialet til yderligere at forbedre den psykologiske fleksibilitet og bidrage til personlig udvikling og vækst.
Efter psykologisk fleksibilitet vil vi fokusere på integration i den næste artikel i denne serie om dybt indre arbejde. Det er det fortsatte arbejde med at blive bevidst om og udforske, hvad der foregår i os selv på flere niveauer af vores bevidsthed - i vores kroppe, følelser, sind og ånd - og dermed gøre det muligt for bevægelse og transformation i vores personlige og professionelle liv at ske på en langvarig og bæredygtig måde:
Hvis du kunne lide, hvad du læste, og har ikke Det har du allerede gjort: Se de tidligere artikler i denne serie:
- Artikel 1: Dybt indre arbejde: Sådan øger du din indre frihed
- Artikel 2: Dybt indre arbejde: At bevæge sig ind i højere tankesæt
- Artikel 3: Fra frakobling til gentilkobling og håndtering af traumer
- Artikel 4: Helbredelse af psykologiske sår og sorgarbejde
- Artikel 5: At overvinde kulturelle betingelser
Hvis du vil være en del af en banebrydende gruppe af iværksættere, organisationsledere og beslutningstagere, forandringsskabere og visionære, der begiver sig ud på denne rejse med bevidst indre arbejde med ændrede bevidsthedstilstande, kan tjekke en af vores psykedeliske retreat-programmer eller book en indledende samtale. Vi vil være glade for at lære dig at kende.
Tilmeld dig nyhedsbrevet om indsigt
Højst en gang hver anden uge.
Billeder
Artikelomslag: Foto af Eleonora Albasi på Unsplash.
Referencer:
[1] Jf. f.eks. Hayes, Steven C. (2019): Et befriet sind : Hvordan man drejer mod det, der betyder noget. Avery Publishing.
[2] Hayes, Steven & Law, Stu & Malady, Mark & Zhuohong, Zhu & Bai, Xiaoyu. (2019). Selvfølelsens centralitet i psykologiske fleksibilitetsprocesser: Hvad de neurobiologiske og psykologiske korrelater af psykedelika antyder. Journal of Contextual Behavioral Science. 15. 10.1016/j.jcbs.2019.11.005.
[3] Jf. https://thomashuebl.com/.