Evolute Institute

Din hjerne på psykedelika: Introduktion til neurovidenskaben i Psilocybin & Co.

Indholdsfortegnelse

Hvad sker der i hjernen under påvirkning af psykedeliske stoffer, herunder LSD, psilocybin og DMT?

Psykedeliske stoffer har en dybtgående indvirkning på den menneskelige bevidsthed. I denne artikel dykker vi ned i det neurobiologiske grundlag for disse bevidsthedsændrende stoffer gennem en videnskabelig linse. Vi kaster lys over banebrydende forskning og afgørende indsigter i, hvordan disse stoffer påvirker hjernen. Vores udforskning vil hovedsageligt fokusere på de hyppigst anvendte og mest undersøgte psykedelika, kendt som "serotonergiske psykedelika": Lysergsyrediethylamid (LSD), psilocybin og N, N-dimethyltryptamin (DMT). Træd ind i en verden af neurotransmittere og "den anarkiske hjerne".

Neurotransmitter-forbindelsen

Strukturen af en psykedelisk aktiveret 5-H2A serotoninreceptor.

Strukturen af en psykedelisk aktiveret 5-H2A serotoninreceptor.1 

Serotonin findes i vores hjerner, da det er en neurotransmitter. Det modulerer humør, kognition, indlæring, hukommelse og flere fysiologiske processer som vasokonstriktion (indsnævring af blodkarrene gennem sammentrækning af små muskler i deres vægge). 

En række forskere er enige om, at 5-HT2A-receptoraktivering er nødvendig for de fleste af de psykoaktive virkninger af serotonergiske psykedelika.2 Psykedeliske stoffer aktiverer disse receptorer ved at efterligneDet er serotonin, der fremkalder de psykoaktive virkninger.3 Det er derfor, psykedelika omtales som (delvise) agonister på den specifikke receptor i hjernen. Som du kan se nedenfor, minder nogle af disse forbindelser kemisk set meget om serotonin.

Billedkilde4

Hvordan ved vi, hvad der sker i hjernen?

Vores forståelse af, hvordan psykedelika virker og forårsager ændringer i vores adfærd, er kommet langt takket være store spring i hjerneafbildningsteknikker som elektroencefalografi (EEG), magnetoencefalografi (MEG) og funktionel magnetisk resonansafbildning (fMRI). Disse metoder har givet uvurderlig indsigt i de indviklede interaktioner mellem hjerneaktivitet og adfærd som reaktion på psykedeliske stoffer. Nedenfor er en oversigt over, hvordan brugen af disse teknikker har udviklet sig over tid. Man kan af plottet se, at siden 2010 har brugen af fMRI til psilocybin og LSD været særlig fremtrædende.

 

Udvikling af neuroimaging-teknikker 

Kilde: Psykedelika og fNIRS neuroimaging: udforskning af nye muligheder. 5

Professor Karl Friston er en pioner inden for fMRI og den mest citerede neurovidenskabsmand i historien. Prof. Friston og hans kolleger har foreslået en teori, der belyser mekanikken i, hvordan psykedelika fungerer i hjernen. Hans teori, kendt som 'REBUS og den anarkiske hjerne: Toward a Unified Model of the Brain Action of Psychedelics", repræsenterer en spændende indgang til dette forskningsområde. Vi vil springe til REBUS-modellen senere.6

Sammenkobling af hjerneområder

 

Billedkilde7

Ovenstående er en fascinerende skildring af den menneskelige hjerne under påvirkning af psykedelika. Denne forenklede visualisering af hjernens sammenkobling under placebo og under psilocybin understøtter ideen om, at psilocybin forstyrrer hjernens normale organisation med fremkomsten af stærke, topologisk langtrækkende funktionelle forbindelser, der ikke er til stede i en normal tilstand.8

Så psykedeliske stoffer fremmer en markant øget forbindelse mellem forskellige dele af hjernen, hvilket muliggør dyb udforskning af forskellige sindstilstande.

Denne øgede konnektivitet i visse hjerneområder kan indikere, at hjernen er i en superopladet tilstand. Nogle undersøgelser tyder dog på, at hjernens aktivitet, målt i blodgennemstrømning, er betydeligt reduceret under påvirkning af psykedelika. Dette er et forvirrende fund, der har skabt en antitese til REBUS-modellen til forståelse af den psykedeliske oplevelse.9

Default Mode Network (DMN) - den "udøvende magt"

Når vi taler om nedsat aktivitet i hjernen, kommer vi til Default Mode Network (DMN). Det er et netværk af indbyrdes forbundne hjerneområder, som er mest aktive, når dit sind er fokuseret og optaget af dig selv. Når du dagdrømmer, reflekterer over dig selv og tænker på din fortid eller fremtid, tapper du ind i DMN. DMN er et vigtigt netværk i hjernen, da de tilknyttede regioner bruger mest blodgennemstrømning.10 og energi11 i hjernen.

Dette netværk er afgørende for vores selvfølelse. Nogle af dine mest fundamentale overbevisninger om dig selv er instantieret i DMN. Se det som arkitekten bag vores personlige fortælling og identitet, der former grænsen mellem "selv" og "anden" og opretholder vores selvreferentielle tænkning. Desuden spiller DMN en rolle i, hvordan vi evaluerer og opfatter vores betydning og værdi i verden. Så det er også vores personlige cheerleader. Det er involveret i selvreferentiel følelsesmæssig bearbejdning, som omfatter vores refleksioner over individuelle præstationer, vores status i forhold til andre og vores generelle følelse af selvværd. Nogle mennesker har endda kaldt den for vores "CEO" eller "Executive" i hjernen.

DMN er et system, der har tiltrukket sig stor forskningsmæssig interesse i forbindelse med svær depression. Forskning viser, at mennesker, der lider af depression, har et mere aktivt DMN. DMN er forbundet med generering af selvreferentielle tanker, negativ ruminering og depressive symptomer.12

Med hensyn til psykedeliske stoffer har undersøgelser vist, at stoffer som LSD, psilocybin og DMT kan forstyrre den typiske funktion af DMN. Det skruer ned for dets aktivitet. Som vi udforskede i artiklen "Et kig ind i det psykedeliske sind", en knap, der skrues ned, når man er under indflydelse af et psykedelisk stof. Denne knap kan repræsenteres af DMN. Når den skrues ned, fører det til oplevelser af ego-opløsning, hvor grænsen mellem 'selv' og 'anden' begynder at forsvinde. Som vi så i artiklen "artikel om dårlige ture", at være klar til at give slip under oplevelsen, måske af vores billeder af os selv, der er instantieret i DMN, er nøglen til at forhindre en markant ubehagelig oplevelse.

Reduktionen i selvbetydning og selvfokus kan forklare, hvorfor mange brugere rapporterer om følelser af enhed og forbundethed med verden omkring dem under psykedeliske oplevelser. Udtryk som at "løfte sløret" og "åbne dørene for perception" til en større oplevelse giver mere mening i denne sammenhæng.

Interessant nok har undersøgelser vist, at aktiviteten i DMN også reduceres betydeligt under meditation, især hos erfarne mediterende.13 - en parallel til den psykedeliske oplevelse, som udforskes af forskere.14

Den psykedeliske efterglød: Hjerneforandringer på kort og lang sigt

Fænomenet "efterglød" efter brug af psykedeliske stoffer, der typisk er kendetegnet ved en vedvarende følelse af klarhed, følelsesmæssig forbedring og perceptuel livlighed, har nu fundet en fascinerende forklaring, der er forankret i neurovidenskaben. 

Ifølge en undersøgelse foretaget af forskere ved Johns Hopkins Medicine kan psykedeliske stoffer potentielt genåbne "kritiske perioder" i hjernen.15Disse er faser, hvor hjernen udviser en øget følsomhed over for miljømæssige signaler og derved påvirker dens udvikling. Det antages, at den kritiske periode er højest i barndommen og ungdommen og gradvist indsnævres, når vi når fuld voksenalder. Det er bemærkelsesværdigt, at disse kritiske perioder kan genåbnes og holdes åbne i alt fra to dage til fire uger med blot en enkelt dosis, afhængigt af det specifikke psykedelikum, der indtages.16. 

Varigheden af genåbningen af den kritiske periode korrelerede med varigheden af hvert lægemiddels subjektive effekter. 17

Tidligere forskning har vist, at kritiske perioder spiller en afgørende rolle i forskellige funktioner såsom sprogtilegnelse hos mennesker.18, fugle lærer at synge19at genlære motoriske færdigheder efter et slagtilfælde20eller etablering af okulær dominans21. Det er i disse kritiske perioder, forklarer lektor i neurovidenskab ved Johns Hopkins, Dr. Gül Dölen, at hjernen er mest åben over for ny læring, en modtagelighed, der aftager med tiden.

 

Neuroplasticitet skaber et "vindue af muligheder"

I lighed med den kritiske periode spiller neuroplasticitet en nøglerolle i eftergløden og muligheden for transformation fra en psykedelisk oplevelse. Neuroplasticitet refererer til hjernens evne til at reorganisere sig selv og ændre sin fysiske struktur og funktionelle organisation som reaktion på miljømæssige krav, læring og oplevelser. Børn har højere niveauer af neuroplasticitet end voksne og derfor en bedre evne til at lære og udvikle sig. Psykedeliske stoffer som LSD og psilocybin har vist sig at stimulere strukturelle neuroplasticitetsprocesser på et molekylært og cellulært niveau.22 Undersøgelser viser, at en enkelt dosis af disse stoffer akut kan stimulere neuroplasticitet med langtidseffekter efter en enkelt dosis.23

Neuroplasticitet og den kritiske periode viser, at psykedelika skaber "et vindue af muligheder" for transformation. Forskning har vist langsigtede forbedringer i trivsel og livskvalitet efter psykedelisk brug, især hos raske personer, der er åndeligt aktive eller står over for livets afslutning.24 Undersøgelser af psilocybin og LSD har afsløret varige forbedringer i velbefindende. En vigtig undersøgelse af Griffiths et al (2006) viste, at hos raske personer, to måneder efter en psilocybinsession, rapporterede 79% af deltagerne en moderat (50%) til meget (29%) stigning i deres velbefindende eller livstilfredshed. Desuden så denne gavnlige effekt ud til at vare ved, idet 64% af deltagerne rapporterede den samme forbedring ved en 14-måneders opfølgning.25  Når det bruges i de rigtige omgivelser, med vejledning og kombineret med målrettet forberedelse og integrationsarbejde, vil fordelene ved en psykedelisk oplevelse sandsynligvis vare ved ud over den akutte efterglødsperiode. 

En neurovidenskabelig forståelse af den psykedeliske oplevelse

Forskellige kulturer på tværs af tid og rum har opbygget deres forståelse af den psykedeliske oplevelse, lære om oldtidens brug af disse bevidsthedsteknologier. I Vesten, i 2023, vil REBUS-modellen (REslap BEliefs Under pSykedelika) og forestillingen om den "anarkiske hjerne" repræsenterer den førende teori i forståelsen af psykedeliske oplevelser. 

REBUS-modellen er foreslået af Carhart-Harris og K.J. Friston og går ud på, at psykedelika virker ved at løsne op for hjernens fastlåste antagelser, overbevisninger eller 'priors', som er hjernens bedste gæt eller forudsigelser om verden baseret på tidligere erfaringer. For eksempel vil din tro på, hvordan en fremmed vil reagere, hvis du giver vedkommende en kompliment, i høj grad afhænge af dine tidligere erfaringer, sandsynligvis i dit tidlige liv, hvor du henvendte dig til en fremmed, og hvordan vedkommende reagerede på dig. Denne lempelse af vores overbevisninger (prioriteter) gør det muligt for sensorisk information nedefra og op, som ofte undertrykkes af disse prioriteter, at flyde mere frit og påvirke vores bevidste opmærksomhed.

Desuden hævder REBUS-modellen, at de hjernebetingelser, der fremkaldes af psykedelika, såsom øget hjerneentropi og afslappede prioriteter, skaber et ideelt miljø for omformning af overbevisninger på højt niveau. Denne mere fleksible og åbne sindstilstand er velegnet til at fremme indsigt og perspektivskifte. Denne model for farmakologisk assisteret afslapning og revision af overbevisninger kan spille en central rolle i fremtidens mentale sundhedspleje og potentielt øge effekten af nuværende behandlinger.

I stedet for at lade dig påvirke af dine overbevisninger (som er baseret på dine tidligere erfaringer), kan du for eksempel fordybe dig mere i nuet og observere, hvad der faktisk er, i stedet for hvad du antog, det ville være. For at vende tilbage til ideen om, at du giver en kompliment til en fremmed, så er oplevelsen i nuet af du ser, at den fremmede værdsætter din kompliment og giver en tilbage til dig, kan tilsidesætte din tro på, at folk vil grine af dig eller afvise dig, når du nærmer dig dem. Denne proces med at slappe af i troen starter med effekten af psykedelika på 5-HT2AR-receptorerne og kan observeres som en stigning i entropien eller uordenen i hjerneaktiviteten.

En lang række psykedeliske oplevelser, herunder fremkomsten af tidligere ubevidst materiale i bevidstheden, kan forklares gennem REBUS-modellen. Ved at løsne grebet om de overordnede prioriteter, som generelt opsummerer og undertrykker potentielt indhold fra vores sind og den ydre verden, frigiver psykedelika dette undertrykte indhold. 

Som tidligere nævnt er der blevet fremsat gyldig kritik af REBUS-modellen. Denne debat er af metafysisk karakter, da den kommer til at stå ansigt til ansigt med det (u)berømte "hårde bevidsthedsproblem", som vedrører spørgsmålet om, hvorvidt bevidstheden opstår fra hjernen, eller om den er forud for den. Det gemmer vi til din egen udforskning.

En af disse kritikker kommer fra Dr. Bernardo Kastrup, som imødegår REBUS-modellen gennem sin teori om analytisk idealisme. Et af hans argumenter sætter spørgsmålstegn ved påstanden om entropi eller uorden i den psykedeliske hjerne på grund af den psykedeliske oplevelses meget ordnede natur:  

"Hvordan er det muligt, at oplevelser, som folk vurderer til at være blandt de 5 mest betydningsfulde i deres liv, er forbundet med, at hjernen falder i søvn?" 
- Bernardo Kastrup 26

 

Neurovidenskab, men ét perspektiv på den psykedeliske oplevelse

Neurovidenskaben om psykedelika, et felt i rivende udvikling, fortsætter med at kaste lys over vores forståelse af disse bevidsthedsteknologier. 

Teknikker som EEG, MEG og fMRI har vist, at psykedeliske stoffer som LSD, psilocybin og DMT ved at interagere med hjernens serotonerge system, især 5-HT2A-receptorerne, har en dybtgående indvirkning på hjernens funktion og struktur gennem neuroplasticitet og genåbning af kritiske perioder. Øget mental fleksibilitet, kreativ problemløsning og selvopfattelse indikerer potentialet for terapeutiske indgreb og personlig vækst. 

Selvom der er sket betydelige fremskridt, skal vi huske, at vores forståelse stadig er under udvikling. Desuden har forskellige kulturer gennem tiden opbygget deres forståelse af, hvad den psykedeliske oplevelse betyder. Integrering af kognitive og neurovidenskabelige teorier som REBUS-modellen er løbende forsøg på at uddybe vores forståelse af disse indviklede processer i en omfattende teori. Vi kan ikke kun forstå disse udefra, det fænomenologiske / førstepersons perspektiv er også nøglen. For at starte din egen udforskning anbefaler vi denne udforskning af "Paradigmeskift"


Vær opmærksom på, at vi ikke giver medicinsk rådgivning, og at du altid bør søge hjælp hos en læge, før du træffer nogen beslutning om at indtage psykedeliske stoffer.

Referencer
  1. Canal, C. E. (2018). Serotonergiske psykedelika: Eksperimentelle tilgange til vurdering af virkningsmekanismer. Håndbog i eksperimentel farmakologi, 252, 227. https://doi.org/10.1007/164_2018_107
  2. Nichols DE. Psychedelics. Pharmacol Rev. 2016 Apr;68(2):264-355. doi: 10.1124/pr.115.011478. Erratum i: Pharmacol Rev. 2016 Apr;68(2):356. PMID: 26841800; PMCID: PMC4813425
  3. Kim K, Che T, Panova O, et al. Struktur af en hallucinogen-aktiveret Gq-koblet 5-HT2A serotoninreceptor. Cell 2020; 182: 1574-1588.e19
  4. Nichols DE. Psychedelics. Pharmacol Rev. 2016 Apr;68(2):264-355. doi: 10.1124/pr.115.011478. Erratum i: Pharmacol Rev. 2016 Apr;68(2):356. PMID: 26841800; PMCID: PMC4813425
  5. Felix Scholkmann, Franz X. Vollenweider,
    "Psykedelika og fNIRS neuroimaging: udforskning af nye muligheder,"
    Neurophoton. 10(1) 013506 (2. december 2022)
  6. Carhart-Harris RL, Friston KJ. REBUS og den anarkiske hjerne: På vej mod en samlet model for psykedelikas hjernevirkning. Pharmacol Rev. 2019 Jul; 71 (3): 316-344. doi: 10.1124/pr.118.017160. PMID: 31221820; PMCID: PMC6588209
  7. Petri G, Expert P, Turkheimer F, Carhart-Harris R, Nutt D, Hellyer PJ, Vaccarino F. Homological scaffolds of brain functional networks. J R Soc Interface. 2014 Dec 6;11(101):20140873. doi: 10.1098/rsif.2014.0873. PMID: 25401177; PMCID: PMC4223908.
  8. Petri G, Expert P, Turkheimer F, Carhart-Harris R, Nutt D, Hellyer PJ, Vaccarino F. Homological scaffolds of brain functional networks. J R Soc Interface. 2014 Dec 6;11(101):20140873. doi: 10.1098/rsif.2014.0873. PMID: 25401177; PMCID: PMC4223908
  9. Carhart-Harris RL, Erritzoe D, Williams T, Stone JM, Reed LJ, Colasanti A, Tyacke RJ, Leech R, Malizia AL, Murphy K, Hobden P, Evans J, Feilding A, Wise RG, Nutt DJ. Neurale korrelater af den psykedeliske tilstand som bestemt af fMRI-studier med psilocybin. Proc Natl Acad Sci U S A. 2012 Feb 7; 109 (6): 2138-43. doi: 10.1073 / pnas.1119598109. Epub 2012 Jan 23. PMID: 22308440; PMCID: PMC3277566
  10. Zou Q, Wu CW, Stein EA, Zang Y, Yang Y. Statiske og dynamiske egenskaber ved cerebral blodgennemstrømning i hviletilstand. Neuroimage. 2009 Nov 15;48(3):515-24. doi: 10.1016/j.neuroimage.2009.07.006. Epub 2009 Jul 14. PMID: 19607928; PMCID: PMC2739419
  11. Raichle ME, Snyder AZ. En standardtilstand for hjernefunktion: en kort historie om en idé under udvikling. Neuroimage. 2007 okt 1;37(4):1083-90; diskussion 1097-9. doi: 10.1016/j.neuroimage.2007.02.041. Epub 2007 Mar 6. PMID: 17719799
  12. Farb NA, Anderson AK, Bloch RT, Segal ZV. Stemningsbundne reaktioner i medial præfrontal cortex forudsiger tilbagefald hos patienter med tilbagevendende unipolar depression. Biol Psykiatri. 2011 Aug 15;70(4):366-72. doi: 10.1016/j.biopsych.2011.03.009. Epub 2011 Apr 30. PMID: 21531382; PMCID: PMC3145008
  13. Garrison KA, Zeffiro TA, Scheinost D, Constable RT, Brewer JA. Meditation fører til reduceret netværksaktivitet i standardtilstand ud over en aktiv opgave. Kognitiv Affekt Adfærd Neurosci. 2015 sep; 15 (3): 712-20. doi: 10.3758/s13415-015-0358-3. PMID: 25904238; PMCID: PMC4529365
  14. Wise, T., Marwood, L., Perkins, A. M., Joules, R., Lythgoe, D. J., Luh, W., Williams, S. C., Young, A. H., Cleare, A. J., & Arnone, D. (2017). Ustabilitet i default mode-netværksforbindelse ved svær depression: En bekræftelsesundersøgelse med to prøver. Translationel psykiatri, 7(4), e1105. https://doi.org/10.1038/tp.2017.40
  15. Nardou, R., Sawyer, E., Song, Y. J., Wilkinson, M., De Deus, J. L., Wright, N., Lama, C., Faltin, S., Goff, L. A., L., G., & Dölen, G. (2023). Psykedelika genåbner den kritiske periode for læring af social belønning. Natur, 618(7966), 790-798. https://doi.org/10.1038/s41586-023-06204-3
  16. Nardou, R., Sawyer, E., Song, Y. J., Wilkinson, M., De Deus, J. L., Wright, N., Lama, C., Faltin, S., Goff, L. A., L., G., & Dölen, G. (2023). Psykedelika genåbner den kritiske periode for læring af social belønning. Natur, 618(7966), 790-798. https://doi.org/10.1038/s41586-023-06204-3
  17. Nardou, R., Sawyer, E., Song, Y. J., Wilkinson, M., De Deus, J. L., Wright, N., Lama, C., Faltin, S., Goff, L. A., L., G., & Dölen, G. (2023). Psykedelika genåbner den kritiske periode for læring af social belønning. Nature, 618(7966), 790-798. https://doi.org/10.1038/s41586-023-06204-3
  18. Hartshorne JK, Tenenbaum JB, Pinker S. En kritisk periode for andetsprogstilegnelse: Beviser fra 2/3 millioner engelsktalende. Kognition. 2018 Aug;177:263-277. doi: 10.1016/j.cognition.2018.04.007. Epub 2018 maj 2. PMID: 29729947; PMCID: PMC6559801.
  19. Lorenz, K. Der Kumpan in der Umwelt des Vogels. J. Ornithol 83, 137-213 (1935).
  20. Dromerick AW, Geed S, Barth J, Brady K, Giannetti ML, Mitchell A, Edwardson MA, Tan MT, Zhou Y, Newport EL, Edwards DF. Undersøgelse af den kritiske periode efter slagtilfælde (CPASS): Et klinisk fase II-forsøg, der tester et optimalt tidspunkt for motorisk genopretning efter slagtilfælde hos mennesker. Proc Natl Acad Sci U S A. 2021 Sep 28;118(39):e2026676118. doi: 10.1073/pnas.2026676118. PMID: 34544853; PMCID: PMC8488696.
  21. Hensch TK, Quinlan EM. Kritiske perioder i amblyopi. Vis Neurosci. 2018 Jan;35:E014. doi: 10.1017/S0952523817000219. Erratum i: Vis Neurosci. 2018 Jan;35:E024. PMID: 29905116; PMCID: PMC6047524.
  22. Bouso, J. C., Palhano-Fontes, F., Rodríguez-Fornells, A., Ribeiro, S., Sanches, R., Crippa, J. A. S., Hallak, J. E., De Araujo, D. B., & Riba, J. (2015). Langvarig brug af psykedeliske stoffer er forbundet med forskelle i hjernestruktur og personlighed hos mennesker. Europæisk neuropsykofarmakologi, 25(4), 483-492. https://doi.org/10.1016/j.euroneuro.2015.01.008
  23. Bouso, J. C., Palhano-Fontes, F., Rodríguez-Fornells, A., Ribeiro, S., Sanches, R., Crippa, J. A. S., Hallak, J. E., De Araujo, D. B., & Riba, J. (2015). Langvarig brug af psykedeliske stoffer er forbundet med forskelle i hjernestruktur og personlighed hos mennesker. Europæisk neuropsykofarmakologi, 25(4), 483-492. https://doi.org/10.1016/j.euroneuro.2015.01.008
  24. Griffiths R, Richards W, Johnson M, McCann U, Jesse R. Oplevelser af mystisk type fremkaldt af psilocybin formidler tilskrivningen af personlig mening og åndelig betydning 14 måneder senere. J Psychopharmacol Oxf Engl 2008; 22: 621-32
  25. Griffiths R, Richards W, Johnson M, McCann U, Jesse R. Oplevelser af mystisk type fremkaldt af psilocybin formidler tilskrivningen af personlig mening og åndelig betydning 14 måneder senere. J Psychopharmacol Oxf Engl 2008; 22: 621-32
  26. Empiriske beviser for analytisk idealisme (del 5) | Analytisk idealisme med Bernardo Kastrup
Hvem kender du, som ellers ville være interesseret i dette indlæg?
Del via
Tilmeld dig nyhedsbrevet om indsigt
Cirka en gang om måneden
Lyspære, der repræsenterer bloggens indsigter
Lyspære, der repræsenterer bloggens indsigter

Fremskynd din søgen efter vækst og øget velvære

Tilmeld dig live Evolute Expert Talk

Banebrydende ideer fra førende tænkere i samtale med vores Evolute-værter. Få unik indsigt i din egen vej til personlig, professionel og spirituel vækst. Det er gratis. 

Ved at tilmelde dig accepterer du at modtage kommunikation fra Evolute Institute. Dine data vil ikke blive delt med nogen tredjepart.

"Når jeg giver slip på det, jeg er, Jeg bliver, hvad jeg kunne være."

- Lao-Tzu

Modtag indsigter og opdateringer om begivenheder fra Evolute Institute